På den ene side har du fredet skov

- på den anden har du Øresund

 

undefined

 

 

Hvor Københavns forstæder hører op og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder, ligger Vedbæk.

Henriksholm er til dig, der elsker naturen men ikke vil undvære byen. Med en placering op ad Maglemosens rekreative områder kommer du til at bo midt i den storslåede natur med skov, mose og sø som nærmeste nabo. Og med kun få hundrede meter til Øresund og den hyggelige Vedbæk Havn, har du alle muligheder for at nyde naturen fra første parket.

Alligevel kommer du aldrig til at savne bylivet. Vedbæk har det meste. Skole og fritidsaktiviteter ligger kun få minutters gang væk. Det samme gør Vedbæks charmerende handelsgade, der frister med butikker, restauranter og caféer.

Kun 5 minutters gang væk kan du stige på Kystbanetoget, der flere gange i timen kan bringe dig hurtigt til den pulserende storby. Foretrækker du bilen, ligger motorvejen kun 4 km væk med nem og hurtig adgang til hele hovedstadsregionen.

 

En moderne og grøn kommune i vækst

Vedbæk ligger i Rudersdal Kommune, der med mere end 300 foreninger byder på et rigt kultur- og fritidsliv. Kommunens nye idrætscenter giver et væld af tilbud til idrætsudøvere og det maratonlange stifforløb, Rudersdal-Rute, giver masser af muligheder for motion i skønne naturomgivelser. En stribe fredninger sørger for at fastholde Rudersdal som en grøn kommune.

Men Rudersdal er ikke blot natur og kulturliv. Kommunen er hjemsted for et stort antal virksomheder inden for bl.a. it, lettere industri, handel og service. Eksempelvis ligger en stribe af landets førende virksomheder inden for forskning og avanceret teknologi i Forskningscentret tæt på grænsen til Hørsholm.  

Her bor alle i første række til naturen

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed...

 

Some description   Some description

5 min. til Vedbæk Station

10 min. til Vedbæk Havn

20 min. til Rådhuspladsen i bil

100 - 400 m til Vedbæk Skole

 

500 m til Vedbæk Strandpark

4 km til motorvejen

5 km til Søllerød Golfklub

Tæt på butikker og restauranter


I disse lokaler er der truffet mange store beslutninger.

Nu skal du træffe din.

 

Henriksholm har huset alt fra flygtninge og kostskole-elever til Livgarden og Forsvarskommandoen. Nu kan disse historiske rammer blive rammen om dit liv. 

Henriksholms historie går helt tilbage til 1795, da løjtnant Henrik Stambou byggede den herskabelige hovedbygning på Henriksholm.
I 1892 blev godset overtaget af Carl Melchior, søn af handelsmanden Mogens Melchior, som H.C. Andersen var nært knyttet til. Hovedbygningen nedbrændte i 1909 og den nuværende bygning blev opført i 1911 i nybarok-stil.

I 1930'erne etablerede Livgarden hver sommer en lejr på Henriksholm, ligesom det bl.a. blev anvendt til Røde Kors flygtningelejr og kostskole. I 1951 erhvervede Forsvars-ministeriet området, og det blev efterfølgende overdraget til Flyvevåbnet.

I 1969 blev Forsvarskommandoen etableret og Forsvarsstaben, Hær-, Søværns- og Flyverkommandoen blev sammenlagt. Ikke underligt blev det skønne område Henriksholm valgt som det nyt domicil. Forsvarskommandoen benyttede området frem til sommeren 2006.

Ud over hovedbygningen, en herskabelig og bevaringsværdig liebhaverejendom fra 1911, byder området bl.a. på en underjordisk bunker i tre etager, som skulle huse forsvarets ledelse i tilfælde af krig.

Billederne er venligst udlånt fra Historisk Arkiv for Rudersdals Kommune. Arkivet står til rådighed for yderligere oplysninger om Henriksholm og Rudersdal.

Some description 
Some description

 

 

 

 

 

 

 

Luftfotografier

Klik for at se dem i galleriet

Luftfotos august 2017